torsdag den 19. januar 2012

Kære alle,

Efter nogle uger helt oppe i Nordjylland, ja det er langt væk hjemmefra for mig. Så må jeg sige at både mit land og hjerte er blevet meget større, og det er bla. takke være nogle helt fantastiske og talentfulde unge mennesker på Vester Thorup Efterskole også kaldet VTE.
Samt deres eminente forstander Bolette Elvstrøm. Tjek deres nye hjemmeside her. Et sted med kærlighed i overflod. Det har været 4 meget inspirerende uger, og det har givet mig endnu mere lyst til at skabe min egen skole.

Min gode veninde Lene Veronica von Staffeldt er Yogalærer og hun bad mig gøre reklame for et tilbud som hun har hver søndag kl 16 til 17.30, drop in koster 125 pr gang, køber du 3 gange koster det 350 og 5 gange koster 550. Det foregår på LagoCPH i Nørre Søgade 27A se mere her LagoCPH.

Jeg er en kvinde med langt hår og har fundet at jeg brugte meget shampoo når jeg vaskede det. Miljøvenlig shampoo men stadig for meget, jeg har nu i en lang periode fortyndet min shampoo næsten halvt med vand, og det fungerer super, nemt at fordele.....sprøjter det direkte i håret fra flasken. En anden måde jeg sparer shampoo på er at der går mellem 7 og 10 dage imellem jeg vasker håret i shampoo. Istedet skyller jeg det i rent vand når jeg bader ca. hver anden tredje dag. Det virker rigtigt godt for mig og mit hår. Jeg har forsøgt helt at lade være med at vaske hår i op til 6 uger, skyllede det og prøvede også at vaske med bagepulver og eddike......virkede ikke så godt for mig, men til de af jer som er nysgerrige omkring nopoo er der mange hjemmesider som beskriver det.

Min skønne veninde Sidsel Clement er en knald dygtig fotograf og her i efteråret hjalp jeg hende som model, meget sjovt og også hårdt arbejde, så hatten af for vores modeller.
Tjek hendes flotte hjemmeside her







Som I sikkert har opdaget så er jeg Pescetar, foretrække vegetarisk men spiser fisk indimellem.

Har lavet lidt lækker mad som jeg gerne vil dele med jer.

Først gravede vi vores egne Jordskokker op, det er første gang vi begge har prøvet at dyrke dem og det er bestemt heller ikke sidste gang. Det er lykkedes os at få skabt nogle flotte eksemplarer uden for mange knuder.

Så skabte jeg denne ret med forskellige former for tilberedning af jordskokkerne



Med kraftig inspiration fra Dragsholm Slot.

Rå jordskokketern
Jordskok og kartoffel puré.
Friturestegte jordskokkeskiver
Lidt grøntsagsfond
En rå æggeblomme
Samt grønkåls krydderurtepesto

Krydderurtepesto er simpel, brugte kun olivenolie, grønkål, sortkål (også kaldet palmekål), hvidløg og lidt frisk salvie. Blendes med lidt af mit hjemmelavede krydderurte salt som jeg har beskrevet i et tidligere indlæg, og vupti en velsmagende pesto.

Så vidt jeg husker bruges der porcherede æg på Dragsholm Slot, hvor de så tager blommen ud.

Den næste ret er skabt af en rest ris, stegt på panden med karry og lidt grøntsager, dertil lidt rejer.
De blev serveret i et par hvidkåls blade da det lille kålhoved havde skabt de smukkeste små skåle.



I lørdags fik vi Sashemi til aftensmad, rå laks som vi skar i skiver og kammuslinger med soya/hoisin og hvidløg, ingefær og wasabi og så lidt Furikake fra Renée Voltaire

Meget simpelt og velsmagende.

Jeg er person som foretrækker at drikke vand, elsker det. Ser vand som livseliksir, og vores vand her i Svinninge smager godt, her sidste år fik vi installeret Grander VandVitalisering på vores vandledning ind i huset og nu smager det endnu bedre og vores planter inde og ude trives godt ved det. Tjek her for at læse mere om denne Østrigske opfindelse Granders hjemmeside 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar